BIRTHE

Hvem er jeg ?

Jeg er "privat børnepasser" i Hjørring.


Jeg har haft dagpleje i mere end 22 år. Folketinget har imidlertid bestemt, at vi ikke længere må kalde det for en "dagpleje" men skal kalde det "privat pasningsordning"


Jeg bor sammen med min mand, Jens, i den nordlige del af Hjørring, kaldet Højene.

De første 15 år arbejdede jeg som kommunal dagplejer, men siden august 2015 har jeg arbejdet som privat dagplejer (Nu: "privat passer").

 

Jeg har stor erfaring med pasning af børn.
Det vigtigste for mig er at jeres barn føler sig tryg og godt tilpas. Jeg gør meget ud af at få børnene til at fungere godt sammen, for så bliver der nemlig meget bedre overskud til at lege og lære. 


 Vi har god plads ude og inde, så der er gode rammer for at børn kan udvikle deres motoriske og sanselige evner.
I nærheden af mit hjem findes skov og store åbne naturarealer, som vi besøger tit. Desuden har vi en have med sandkasse, legekøkken, legehus, sansegynge med mere; - og en mindre bakke, som børnene lærer at gå op og ned ad, trille og køre på scooter ned ad og kælke på om vinteren.


Ud over grundkursus for dagpleje har jeg desuden grundkursus i førstehjælp, flere supplerende kurser i førstehjælp, kursus i sundhed og flere andre relevante kurser.

Jeg er godkendt af Hjørring kommune til at passe op til 5 børn i alderen 0 til 5 år.

Du kan læse mere om mig på de efterfølgende sider.


Se også "stemningsvideoen" nedenfor.
 Privat dagpleje.

 

Kontakt mig for mere information.

Er du interesseret i at høre mere om mig og min "pasningsordning", er du altid velkommen til at kontakte mig.

Jeg kan træffes på telefonnummer 26 15 07 35.

Ring når det passer dig; - også gerne om aftenen og/eller i weekenden.

Så kan vi aftale hvornår du kan komme og se "pasningsordningen".

Du kan læse mere om min "pasningsordning" på de følgende sider.

My Area

of Expertise

TESTIMONIAL